Lektion 5 - Tillid

Din opgave fra nu af er, at lytte og beslutte. Det er ikke anderledes end det altid har været, nu er du bare bevidst om det, og nu er sandheden igen blevet din guide. 

Men du har stadig mange ego-overbevisninger i dit sind, og derfor vil ego-tankerne stadig dukke op. Men din guide vil hjælpe dig med at spotte dem, og vil præsentere dig for muligheden for at at opløse dem.

Men din guide kan ikke beslutte for dig, så det er altid dig selv, der beslutter hvordan du reagerer på ego-tankerne. Jo mere bevidst du er om dem, jo mere kan de slippes. Men der vil være situationer, hvor du falder for egoets intriger, og det må du bare tilgive dig selv, og lære at trække på skulderen og sige “pyt”.

Men du skal øve dig i at have tillid til din guide, og det gør du ved selv at slippe styringen, og kun beslutte dig for noget når din guide beder dig om det. Dette er meget anderledes end du er vant til, for du er vant til at egoet hele tiden præsenterer dig for problemer, som du er nødt til at løse. Men det gælder ikke med din nye guide, for han går foran og fjerner alle sten på vejen, og du skal kun gøre det, som han beder dig om.

Han skaber anledninger som du skal gribe. Det kan dukke op som tanker, eller som ting, der sker i verden. Men det vil være “inviterende”-hændelser, og når de dukker op, så spørger du bare din guide, om det er noget som han vil have du skal, og hvis svaret er ja, så hav tillid og gør det. 

Det kan være alt muligt. Det kan være et job der dukker op, som du er interesseret i. Det kan være et telefonopkald fra en gammel veninde, som inviterer til at I skal genoptage forbindelsen, det kan være en tanke om at du skal tale med en bestemt person, etc, etc.  

Der er ingen grænser for hvad du kan føle dig inspireret til. Men når det sker, så mærk efter om det kommer af tvivl, frygt eller skyld, og hvis ikke så spørg din guide om det er til dig. 

Nogen gange må du leve med, at du ikke kan gennemskue hvad det skal gøre godt for. I de situationer må du have tillid. Og husk, at egoet elsker tvivl, og det øjeblik der er tvivl i dit sind, så vil det forstærke tvivlen og måske krydre det med lidt frygt og skyld. Men her må du være vågen, og i stedet have tillid til din guide.

Øvelse

Brug dagen i dag på at øve dig i at have tillid til din guide. Husk, det med at sætte intentionen, så sæt en intention om, at i dag vil du have tillid og, at du forventer at få al den guidance du har brug for i løbet af dagen fra din guide. 

Læg også mærke til når du modtager din vejledning. Jo mere du lægger mærke til det, jo mere bevidst bliver du om hvordan din guide kommunikerer med dig. 

Coaching -->